En ulykkesforsikring sikrer, at du og eventuelt din familie er sikret i tilfælde af at du kommer ud for en ulykke og at I kan bibeholde jeres levestandard.
Se indholdsfortegnelsen for et hurtigt overblik.
Indholdsfortegnelse
- 1 Hvad er en ulykkesforsikring?
- 2 Tillægsdækninger til en ulykkesforsikring
- 3 Billig forsikring: Hvad koster en ulykkesforsikring?
- 4 10 ting du skal vide om ulykkesforsikring
- 5 Ulykkesforsikring for unge og studerende
- 6 Typisk stillede spørgsmål for ulykkesforsikring
- 6.1 Hvad er forskellen på en ulykkesforsikring og en livsforsikring?
- 6.2 Heltid eller fritid ulykkesforsikring – hvad er forskellen?
- 6.3 Hvad er Méngrad?
- 6.4 Hvor kan jeg finde en mengrad tabel for min ulykkesforsikring?
- 6.5 Er en ulykkesforsikring lovpligtig?
- 6.6 Skal man have en ulykkesforsikring og er den nødvendig?
- 6.7 Hvad hedder ulykkesforsikring på engelsk?
- 6.8 Er børn dækket af forældres ulykkesforsikring
- 6.9 Kan man tegne en ulykkesforsikring til ens baby?
- 6.10 Dækker ulykkesforsikring ‘kritisk sygdom’?
- 6.11 Ulykkesforsikring sum – hvad er det?
- 6.12 Hvilken ulykkesforsikring er bedst i test?
- 6.13 Dækker en ulykkesforsikring svie og smerter?
- 6.14 Dækker en ulykkesforsikring skulderskader og knæskader?
- 6.15 Hvad er gennemsnitsprisen på en ulykkesforsikring?
- 6.16 Kan jeg få en ulykkesforsikring igennem ældresagen som pensionist?
- 7 Forsikringsselskaber som tilbyder ulykkesforsikring
- 8 Husk at tjekke din forsikringsoversigt jævnligt
- 9 Kilder
Hvad er en ulykkesforsikring?
En ulykkesforsikring dækker pludselige personskader, såsom fald på cykel eller ned ad en trappe.
Den dækker typisk kun hvis din skade betyder, at du får en méngrad på over 5%.
Hvad dækker en ulykkesforsikring?
Der findes forskellige typer ulykkesforsikringer, alt efter om det kun er dig selv dig skal forsikres, eller om du har familie og børn der skal også skal forsikres.
Herudover skal du tage stilling til om du vil have heltidsdækning, eller fritidsdækning.
Du skal også tage stilling til, hvor stor forsikringssummen skal være.
Husk også at en hel del sportsgrene kræver at du tegner en tilvalgsforsikring, da du vurderes at være udsat for særlig høj risiko i forbindelse med at du dyrker disse sportsgrene.
Det er forskelligt hvad forskellige selskaber siger gælder som “farlig sport”, men dette kan for eksempel være dykning, bjergbestigning, motorløb og flere former for kontaktsport.
Endelig skal du tage stilling til de forskellige méngrader.
Det vil sige, hvor store men du skal have før forsikringen træder i kraft.
I videoen nedenfor forklarer DJØF forsikringstypen på 2 minutter, og hvorfor du bør overveje at tegne en, hvis du ikke allerede har en.
Hvad er ikke dækket af en ulykkesforsikring?
Som med alle forsikringer skal man se sig for, for at finde ud af præcist hvad ens ulykkesforsikring dækker- og ikke dækker.
Husk derfor altid at tjekke præcist hvad din forsikring dækker, og se godt efter hvad der tilbydes i tilfælde af at du tegner en ny forsikring.
Generelt kan det dog siges, at ulykkesforsikringer ikke dækker i tilfælde af sygdom.
Forsikringen dækker heller ikke hvis du selv på den ene eller den anden måde har været skyld i ulykken, for eksempel på grund af alkohol eller narko-påvirkning.
Anmeldelsesfrist for skader
Hvis du er udsat for en ulykke er det en god idé at anmelde skaden til dit forsikringsselskab så hurtigt som muligt.
Du kan nemlig komme ud forat du mister retten til de erstatninger du kunne have fået, hvis sagen når at blive forældet.
En overordnet tommelfingerregel er, at forældelsesfristen træder i kraft efter 3 år (bemærk, at indtil 2008 var forældelsesfristen 5 år).
I nogle tilfælde kan forældelsesfristen udskydes.
Men området omkring forældelsesfrister er kompliceret, og du skal altid tjekke med dit forsikringsselskab for de gældende betingelser i netop dit tilfælde.
Erstatning
Hvis du har været ude for et trafikuheld eller andre ulykker skal méngraden som tommelfingerregel vurderes af en specialist til at være minimum 5% for at du kan få udbetalt erstatning.
Vær opmærksom på at for nogle ulykkesforsikringer, som du selv tegner, kan méngraden være sat højere end 5%.
Se derfor efter, og vurdér med dig selv hvad du vil betale for- lavere méngrad betyder ofte højere pris.
Det kan være muligt at få erstatning både fra din egen ulykkesforsikring og fra den, der forårsagede ulykkens forsikringsselskab.
Tillægsdækninger til en ulykkesforsikring
Ligesom med så mange andre forsikringer kan du tilvælge forskellige ekstra dækninger til din ulykkesforsikring.
Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i de forskellige dækninger, da du ellers kan risikere at du ikke får nogen erstatning, hvis du kommer til skade og hvis du ikke har den rigtige dækning.
Et godt eksempel på en tillægsdækning er farlig sport, som bl.a. inkluderer faldskærmsudspring.
Det vil sige, at hvis du på en ferie prøver faldskærmsudspring og kommer til skade, vil du normalt modtage en reduceret erstatning fra dit forsikringsselskab medmindre du har tilvalgt farlig sport.
De præcise navne og dækningerne varierer fra forsikringsselskab til forsikringsselskab.
Vi har kun valgt at beskrive de mest almindelige.
Ulykkesforsikring: Farlig sport
En hel del sportsgrene kræver at du tegner en tilvalgsforsikring, da du vurderes at være udsat for særlig høj risiko i forbindelse med at du dyrker disse sportsgrene.
Det er forskelligt hvad forskellige selskaber siger gælder som “farlig sport”, men dette kan for eksempel være dykning, bjergbestigning, motorløb og flere former for kontaktsport.
Ulykkesforsikring: Flyve risiko
Flyvning, hvad enten det er drageflyvning, svæveflyvning eller andre former for flyvning, betegnes af nogle forsikringsselskaber som “farlig sport”.
Det varierer for forsikringsselskab til forsikringsselskab om du er dækket i tilfælde af uheld ved flyvning, eller om du skal tegne en særlig tilvalgsforsikring.
Tjek altid din police for de betingelser der gælder i dit tilfælde. Hvis du planlægger flyvning, og er ved at se dig om efter en ny ulykkesforsikring, så sørg for at du er dækket også i netop den form for sport som du vil dyrke.
Ulykkesforsikring: Tandskade
Er du ude for en ulykke der går ud over dine tænder, altså en “tandskade”, kan du hurtigt stå overfor en dyr regning hos tandlægen.
Som med andre forsikringsprodukter er det lidt forskelligt hvad forskellige forsikringsselskaber tilbyder i tilfælde af tandskade.
Hos nogle selskaber er tandskade en del af ulykkesforsikringen, men det kan være forskelligt om du er dækket i tilfælde af såkaldte “tyggeskader”.
Tyggeskader opstår ikke som følge af ulykke, og vil derfor ofte ikke være dækket.
Du kan forhøre dig hos dit forsikringsselskab om det er muligt at tegne en tilvalgsforsikring for tyggeskader.
Hvis din ulykkesforsikring dækker tandskade vil den ofte kun dække, hvis skaden er sket som direkte følge af en ulykke.
Det kan for eksempel være hvis du falder på cykel eller glider på et glat gulv.
Husk dog, at som med andre forsikringer, er du ikke dækket hvis du var i beruset tilstand eller har udvist grov uagtsomhed.
Hos nogle selskaber er du dækket selvom tandskaden er sket som følge af farlig sport, hos andre er du ikke dækket i dette tilfælde.
Her kan det altså virkelig betale sig at se sig for, så du er ordentligt dækket i tilfælde af at uheldet er ude.
Billig forsikring: Hvad koster en ulykkesforsikring?
Man kan ikke sige noget generelt om hvad en ulykkesforsikring koster, da prisen på en afhænger meget af din livssituation.
Der er overordnede fem faktorer, som afgører hvad din ulykkesforsikring skal koste:
Barn eller voksen
Ulykkesforsikringer til børn er generelt billigere end til voksne.
Derefter har alder ikke den store betydning for prisen.
Dit erhverv
Dit erhverv og jobtitel påvirker prisen på din ulykkesforsikring.
Det er for eksempel billigere af tegne en til en kontormedarbejder end til en erhvervsdykker.
Forsikringssum
Størrelsen af din forsikringssum; dvs størrelsen af en mulig erstatning påvirker prisen på din ulykkesforsikring.
Jo højere forsikringssum jo højere pris.
Omfanget af din dækning
Kort sagt – jo mere din forsikring skal omfatte jo dyrere er den.
En ulykkesforsikring uden farlig sport er for eksempel billigere end en med farlig sport.
Samling af forsikringer
For at få en billig forsikring er et godt råd at samle alle dine forsikringer hos ét enkelt forsikringsselskab og på den måde få samlerabat.
Tjek eventuelt om dit nuværende selskab tilbyder denne type rabat, eller indhent nemt tre tilbud fra konkurrerende forsikringsselskaber, så du får den bedst mulige pris.
Hvordan sammenligner jeg bedst ulykkesforsikringer?
For at kunne sammenligne noget skal man vide hvad man kigger efter.
Det gælder også for ulykkesforsikringer.
Du skal derfor starte med at finde ud af hvilke behov du har.
Et godt sted at starter er at gennemgå vores liste af spørgsmål:
- Har du behov for en heltids eller fritids ulykkesforsikring?
- Dyrker du sport som kan karaktiseres som farlig sport? Dvs aktiviteter såsom bjergbestigning, rappelling på bjergvæg eller faldskærmsudspring
- Hvor stor skal din forsikringssum (invaliditetssum) være? Dvs hvor stor en erstatning ønsker du i tilfælde af en skade? En forsikringssum for en ulykkesforsikring ligger normalt mellem 300.000 kr og 3 millioner. Det anbefales dog at forsikringssummen som minimum er over 1 million kroner.
- Hvor stor skal din dødsfaldsdækning være? Dødsfaldsdækningen bliver udbetalt til dine arvinge i tilfælde af at du dør af en ulykke, som falder ind under din ulykkesforsikring.
- Hvor stor en mén grad skal der til at udløse erstatning? Når du tegner en ulykkesforsikring kan du normalt vælge mellem 5% eller 10% i mén grad. Jo højere mén grad jo billigere bliver din forsikring
- Skal din ulykkesforsikring inkludere nogle andre i husstanden? Såsom din kæreste, kone, samlevende eller børn?
Derudover har mange af af forsikringsselskaberne en række tilvalgsdækninger.
Når du kender dine behov vil vi anbefale at du indhenter tre tilbud samt hører hvad dit nuværende forsikringsselskab kan give dig af tilbud.
Du kan også beregne en pris på en ulykkesforsikring på alle de store forsikringselskabers hjemmesider.
Du skal dog være opmærksom på at beregnerne kun giver dig listepriserne.
Hvis du er en god kunde eller samler alle dine forsikringer et sted, kan du typisk få det en del billigere.
Hvor kan jeg beregne prisen på en ulykkesforsikring?
Når du skal beregne prisen på en ulykkesforsikring gælder de sammen grundprincipper, som når du skal sammenligne priserne på forsikringer.
Nemlig at du skal vide hvad du kigger efter og hvad dine behov er.
Læs mere: Hvordan sammenligner jeg bedst ulykkesforsikringer?
Når du kender dine behov, kan du beregne prisen på stort set alle de store forsikringsselskabers hjemmesider.
Bemærk dog at beregnerne ikke tage højde for samle og personlige rabatter, som du måske kan opnå, hvis du er en god kunde.
Vi anbefaler derfor altid at man indhenter 3 tilbud, da det er gratis plus at man hører sit nuværende forsikringsselskab hvad de kan gøre det for.
Hvad bestemmer prisen på en ulykkesforsikring?
Det er overordnede 5 faktorer som bestemmer prisen.
Du kan læse mere om det under: Hvad koster en ulykkesforsikring?
Hvordan finder jeg den billigste ulykkesforsikring?
Billigeste kan være mange ting, og du skal starte med at spørge dig selv hvad dine behov for en ulykkesforsikring er.
For hvis du er en familiefar med 4 små børn og en høj indtægt, har du bruge for en helt anden ulykkesforsikring end hvis du er 85 år og pensionist.
Læs mere: Hvordan sammenligner jeg bedst ulykkesforsikringer?
Når du kender dine behov vil vi anbefale at du indhenter tre tilbud samt hører hvad dit nuværende forsikringsselskab kan give dig af tilbud.
Du kan også beregne en pris på en ulykkesforsikring på alle de store forsikringselskabers hjemmesider.
Du skal dog være opmærksom på at beregnerne kun giver dig listepriserne.
Hvis du er en god kunde eller samler alle dine forsikringer et sted, kan du typisk få det en del billigere.
Læs mere: Mere end 9 ud af 10 kan spare penge på deres forsikringer
10 ting du skal vide om ulykkesforsikring
Her er de 10 ting du skal vide om ulykkesforsikringer:
#1:
En ulykkesforsikring dækker pludselige personskader, såsom fald på cykel eller ned ad en trappe.
En ulykkesforsikring dækker typisk kun hvis din skade betyder at du får en méngrad på over 5%.
#2:
Du vil ofte have op til 3 år til at anmelde en skade, men dette er en tommelfingerregel.
Det er altid bedre at anmelde skaden før, end senere.
#3:
Ulykkesforsikringer til børn er generelt billigere end til voksne.
Derefter har alder ikke nogen betydning for prisen på din ulykkesforsikring.
#4:
For at få en billig forsikring er et godt råd at samle alle dine forsikringer hos ét enkelt forsikringsselskab og på den måde få samlerabat.
Tjek eventuelt om dit nuværende selskab tilbyder denne type rabat, eller indhent nemt tre tilbud fra konkurrerende forsikringsselskaber, så du får den bedst mulige pris.
#5:
Dine børn er som regel dækket af din indboforsikring indtil de er fyldt 21 år.
Dog kræver langt de fleste forsikringsselskaber at der tegnes en særskilt ulykkesforsikring til dit barn- ligegyldigt alder!
#6:
Der er forskel på en livsforsikring og en ulykkesforsikring.
En ulykkesforsikring dækker kun hvis du skulle gå bort som direkte konsekvens af en ulykke.
En livsforsikring, derimod, vil ofte dække både i tilfælde af ulykke og død som følge af sygdom.
Tjek altid betingelserne hos netop dit selskab!
#7:
En ulykkesforsikring er ikke lovpligtig- men kan være en rigtig god idé at have alligevel.
#8:
Som udgangspunkt dækker ulykkesforsikringer ikke ved tilfælde af kritisk sygdom, da kritisk sygdom ikke defineres som en ulykke.
Du kan dog ofte købe en tillægsdækning for kritisk sygdom, hvor du så får udbetalt et engangsbeløb, hvis du bliver syg.
#9:
En del forskellige sportsgrene anses for at være “farlig sport”, og du vil ikke være dækket af en normal ulykkesforsikring.
Her er det nødvendigt med udvidet dækning.
Hvad der betegnes som “farlig sport” er forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, så husk at tjekke din forsikring inden du bestiger bjerge, dyrker motorsport eller springer i faldskærm!
#10:
Som med alle forsikringer skal man se sig for, for at finde ud af præcist hvad ens ulykkesforsikring dækker- og ikke dækker.
Husk derfor altid at tjekke præcist hvad din forsikring dækker, og se godt efter hvad der tilbydes i tilfælde af at du tegner en ny forsikring.
Ulykkesforsikring for unge og studerende
Hvis du er ung skal du se dig for i forhold til hvilke steder du eventuelt er dækket af dine forældres forsikringer, og ikke mindst hvor det er vigtigt at du tegner dine egne forsikringer.
Som studerende kan du få gode tilbud på forsikringer, da forsikringsselskaberne håber at have dig som kunde i lang tid- også efter du er studerende.
Nedenfor har vi samlet information der gør det nemt for dig at læse nærmere om ulykkesforsikring, og på resten af vores site kan du også læse nærmere om andre typer forsikringer.
Unge og hjemmeboende børn
Dit barn er kun dækket, hvis der er tegnet en særlig ulykkesforsikring i hans/hendes navn.
Men mange forældre tror desværre at deres børn er dækket under deres ulykkesforsikring.
Dette er ikke tilfældet, og kan have alvorlige økonomiske konsekvenser.
Bemærk at indtil 2012 var børn normalt dækket af kollektive ulykkesforsikringer, som kommunerne skulle tegne jvf loven.
Dette er ikke længere tilfældet og det anbefales derfor at man tegner en ulykkesforsikring til sine børn så de er dækket, hvis de for eksempel kommer til skade på en legeplads
Dine børn er som regel dækket af din indboforsikring indtil de er fyldt 21 år, og det er måske her misforståelsen opstår.
Dine børn skal nemlig, hos langt de fleste forsikringsselskaber have deres egen forsikring.
For unge er forsikring bestemt ikke interessant, og måske naturligvis, ikke noget de tænker over.
Hvis du gerne vil hjælpe dit barn godt på vej kan det være en god idé at tage en snak om forsikringer, og måske også støtte dem økonomisk, hvis du har mulighed for det.
En undersøgelse viser at op mod 27% af forældre med udeboende børn har hjulpet dem økonomisk med at få betalt deres forsikringer, og her er ulykkesforsikringen den mest almindelige.
En del forsikringsselskaber har indset at der er lette kunder at hente ved at tilbyde deres nuværende kunder forsikringer til deres børn.
Nogle selskaber sender endda brev ud til deres kunder, hvis de kan se at de har børn der snart fylder 18 år, for at gøre dem opmærksom på nye betingelser.
Der kan derfor være gode priser at hente hos det selskab du er hos, men du kan også sammenligne priser fra forskellige selskaber.
Ulykkesforsikring unge under 25
En ulykkesforsikring til unge dækker typisk på samme vis som andre ulykkesforsikringer, men forskellige selskaber har forskellige priser og vilkår.
Husk, at unge under 21 år som regel er dækket af deres forældres indboforsikring, hvorimod de skal have deres egen ulykkesforsikring.
Billig Indbo- og ulykkesforsikring for unge og studerende
Unger under 21 år vil ofte være dækket under deres forældres indboforsikring (her gælder dog særlige betingelser, læs mere i vores afsnit om indboforsikring).
Husk dog, at dette i langt de fleste tilfælde ikke gælder for ulykkesforsikringen!
Hvis du vil finde en billig indbo- og ulykkesforsikring for unge og studerende gælder de samme gode råd som for andre forsikringer.
Først skal du afklare dine behov, og tjekke om du eventuelt allerede er dækket (f.eks. via dine forældres indboforsikring hvis du er under 21 år og bor alene).
Herefter er det en god idé at indhente tilbud fra forskellige selskaber, og måske endda forhandle lidt med dem.
Dermed opnår du den bedste pris, og en dækning der passer til netop din situation og dine behov.
Husk herefter at tjekke dine forsikringer løbende.
I takt med at din livssituation ændrer sig, kan behovene til din forsikring også ændres.
Begynder du f.eks. at dyrke såkaldt “farlig sport”, kræver dette ofte tillægsforsikring (læs mere under vores afsnit om farlig sport).
Typisk stillede spørgsmål for ulykkesforsikring
Det er ikke altid nemt at finde rundt i forskellige forsikringstyper- heller ikke når det kommer til ulykkesforsikringer.
Nedenfor har vi samlet en lang række af de mest typiske spørgsmål.
Skriv gerne til os, hvis du ikke finder svar på netop dit spørgsmål.
Som altid gør vi opmærksom på at vores svar kun er vejledende, og at du altid bør tjekke med dit eget forsikringsselskab for at finde de betingelser der gør sig gældende i netop dit tilfælde.
Hvad er forskellen på en ulykkesforsikring og en livsforsikring?
Livsforsikring og ulykkesforsikring er ikke det samme, og i det frygtelige tilfælde af at du skulle gå bort kan det gå alvorligt ud over din familie ikke at have styr på forskellen mellem de to.
Det kan dog siges ganske kort: en ulykkesforsikring dækker kun hvis du skulle gå bort som direkte konsekvens af en ulykke.
Og heldigvis er det langt de færreste der kommer af dage på den måde.
En livsforsikring, derimod, vil ofte dække både i tilfælde af ulykke og død som følge af sygdom.
Heltid eller fritid ulykkesforsikring – hvad er forskellen?
Fritid betyder, at man kun er dækket af sin ulykkesforsikring i sin fritid, og heltid byder, at man også er dækket, når man er på arbejde.
Hvad du skal vælge afhænger af dit arbejde og om du har en ulykkesforsikring, når du er på arbejde.
Tal med din arbejdsplads eller fagforening om det.
Hvad er Méngrad?
Hvor kan jeg finde en mengrad tabel for min ulykkesforsikring?
Vi har samlet et par gode links, hvor du kan læse mere om méngrad og tabeller for méngrad.
- Arbejdsmarkedet Erhvervsforsikring (méntabellen)
- Ret og Raad (læs mere om erstatning ved ulykke)
Er en ulykkesforsikring lovpligtig?
Nej, men det er en god ide at have en, da den sørger for at du og eventuelt din familie er sikret i tilfælde af at du kommer ud for en ulykke.
Skal man have en ulykkesforsikring og er den nødvendig?
I videoen nedenfor kan du høre lidt mere om hvordan man kan vurdere om en ulykkesforsikring er en god idé for dig.
Mikkel fra ForsikringsGuide forklarer, at du skal afgøre om du har en høj risiko (f.eks. om du har vilde fritidsaktiviteter), om du eventuelt allerede er sikret andetssteds (f.eks. når du er på arbejde eller via din pension) og hvad der giver dig ro i maven.
Hvad hedder ulykkesforsikring på engelsk?
Ulykkesforsikring går under navnet Accident Insurance på engelsk.
Det dækker ikke nødvendigvis om det samme, da man i udlandet typisk har en større dækning i forhold til hospitalsudgifter end hvad vi er vant til i Danmark.
Er børn dækket af forældres ulykkesforsikring
Nej, ikke som udgangspunkt.
Læs mere: Kan man tegne en ulykkesforsikring til ens baby?
Kan man tegne en ulykkesforsikring til ens baby?
Ja, men mange tegner ikke en ulykkesforsikring til deres børn.
De tror, at deres børn automatisk er dækket af deres ulykkesforsikring, hvilket er tilfældet i forhold til ansvar- og indboforsikring.
Mange forsikringsselskaber tilbyder dog gratis dækning af ens børn de første 2-3 år, hvis man ellers melder det til ens forsikringsselskab.
Bemærk at indtil 2012 var børn normalt dækket af kollektive ulykkesforsikringer, som kommunerne skulle tegne jvf loven.
Dette er ikke længere tilfældet og det anbefales derfor at man tegner en ulykkesforsikring til sine børn så de er dækket, hvis de for eksempel kommer til skade på en legeplads.
Dækker ulykkesforsikring ‘kritisk sygdom’?
Som udgangspunkt dækker ulykkesforsikringer ikke ved tilfælde af kritisk sygdom, da kritisk sygdom ikke defineres som en ulykke.
Du kan dog ofte købe en tillægsdækning for kritisk sygdom, hvor du så får udbetalt et engangsbeløb, hvis du bliver syg.
Vær opmærksom på, at en forsikring for kritisk sygdom kun dækker visse sygdomme, og at det er dit forsikringsselskab der har fastsat disse sygdomme i policen.
Det kan for eksempel være visse kræftformer, sclerose og blodpropper i hjerne eller hjerte.
Tjek altid med dit eget selskab for en korrekt og opdateret liste i dit tilfælde.
Kræftens Bekæmpelse oplyser, at især ved kræftsygdomme kan det være en god idé at tjekke om du måske er dækket, selvom du ikke selv har tegnet forsikring for kritisk sygdom.
Du kan for eksempel være dækket via din arbejdsplads, pensionskasse eller livsforsikringsordning.
Hvis du, eller en pårørende, har fået kræft så læs eventuelt mere på Kræftens Bekæmpelse hjemmeside.
Ulykkesforsikring sum – hvad er det?
Du vælger selv hvor høj en forsikringssum du vil have når du tegner en ulykkesforsikring.
Hvor meget du får dækket i tilfælde af en ulykke afhænger af denne aftalte sum.
Jo højere forsikringssum, desto dyrere er din forsikring.
Hvilken ulykkesforsikring er bedst i test?
Når det gælder ulykkesforsikringer er det ikke altid at dyrt er bedre end billigt.
Det gælder derfor om at se sig godt for, og indhente forskellige tilbud.
I en stor test fra Finans.dk fra 2015 vurderer de at Lærerstandens Brandforsikring er den billigste, og næstbedst mål på dækning, kundetilfredshed og klagesager.
Alka har en fin anden plads, de er lidt dyrere men ligger så lidt bedre i kvalitet.
I artiklen fra Finans.dk kan man også læse at der generelt ikke er meget konkurrence på markedet, og at mange danskere derfor betaler for meget eller ikke er ordentligt dækket i forhold til deres behov.
Husk, at det er en god idé at afklare hvad dine behov er og at det også er en god idé at indhente tilbud fra forskellige selskaber for at få den dækning der passer bedst til dig, dine behov og din pengepung.
Dækker en ulykkesforsikring svie og smerter?
Det korte svar er nej, en ulykkesforsikring dækker ikke svie og smerte, men “kun” de varige mén der kan opstå ved en ulykke.
Læs eventuelt mere om svie og smerter hos Ret og Raad.
Dækker en ulykkesforsikring skulderskader og knæskader?
De generelle principper for ulykkesforsikring er, at du kan få erstatning i tilfælde af ulykker (og altså ikke skader som ikke er opstået som følge af ulykke), og som tommelfingerregel skal skaden af en specialist vurderes til at være minimum 5%.
Alt dette afhænger dog af den specifikke forsikring du har tegnet, så du skal altid tjekke din police.
Hvad er gennemsnitsprisen på en ulykkesforsikring?
Det kan man ikke sige noget om, da det afhænger meget af din livssituation og dine behov.
Du kan læse mere i afsnittet: “hvad koster en ulykkesforsikring?”
Kan jeg få en ulykkesforsikring igennem ældresagen som pensionist?
Ja, ældresagen tilbyder forsikringer igennem GF forsikring og diverse andre rabatter.
Du kan læse mere om det på ældresagens hjemmeside: Forsikring og rabatter.
Forsikringsselskaber som tilbyder ulykkesforsikring
I Danmark udbyder en hel del forskellige forsikringsselskaber ulykkesforsikringer. Her har vi samlet en liste over nogle af de selskaber.
Liste over selskaber der tilbyder ulykkesforsikringer:
- Tryg
- HK
- GF
- Alka
- Lærerstandens brandforsikring (LB)
- Alm. Brand
- Gjensidige
- Nykredit Forsikring
- Codan
- Ida
- Danske Forsikring
- 3F
- DJØF
- TopDanmark
- Pensam
- Popermo
- Krifa
- Dansk metal
- Foa
- Bauta
Husk at tjekke din forsikringsoversigt jævnligt
Forsikringer er ikke noget man normalt tænker på i hverdagen.
Mange ender med helt at glemme hvilke forsikringer de har, men når uheldet er ude vil vi gerne være godt forsikret.
Det er derfor vigtigt at du med jævne mellemrum tjekker dine forsikringer.
I gamle dag mødtes man typisk med sin assurandør (forsikringssælger / forsikringsråder) en gang om året.
På mødet gennemgik man ens forsikringsoversigt og om der var sket ændringer i løbet af året.
I dag får meget få et årligt besøg af deres assurandør, men det er stadig en god ide at gennemgå din forsikringsoversigt en gang om året, eller når der sker større ændringer i dit liv.
Kilder
http://www.borneguide.dk/har-dit-barn-en
http://www.forsikringogpension.dk/pension/Hvis-du-bliver-syg/visse-kritiske-sygdomme/hvad-er-kritisk-sygdom/Sider/hvad-er-kritisk-sygdom.aspx
http://www.forsikringogpension.dk/Documents/Webpjecer/vaerd-vide-ulykke.pdf
https://www.codan.dk/SiteCollectionDocuments/Presse/Pressemeddelelser%202016/2016_oktober_17-tvivl-om-regler-efterlader-unge-uden
https://www.codan.dk/SiteCollectionDocuments/Presse/Pressemeddelelser%202016/2016_oktober_17-tvivl-om-regler-efterlader-unge-uden-
https://www.aeldresagen.dk/tilbud-og-rabatter/tilbud/soeg?st=forsikring#resultater
http://aes.dk/ask/ask/selvbetjening/mentabel.aspx
https://www.ret-raad.dk/privatraadgivning/erstatning/erstatning-mengrad
http://finans.dk/live/ECE8150502/Sammenligning-S%C3%A5dan-sparer-du-tusindvis-af-kroner-p%C3%A5-din-
https://www.ret-raad.dk/blog/svie-og-smerte