Tænk dig om før tegningen af elektronikforsikringen

elektronikforsikringen

Mange danskere har efterhånden valgt at tegne en såkaldt elektronikforsikring. Denne forsikring dækker pludselige skader på dit elektronik, for eksempel hvis du taber din mobiltelefon eller spilder kaffe på din bærbare computers tastatur.

I forbindelse med tegningen af forsikringen kan der dog være mange penge at spare, hvis du tænker grundigt over de to måder, hvorpå du kan tegne forsikringen: som tilvalg til din nuværende indboforsikring eller som tilkøb til det elektroniske produkt henne i butikken. I det følgende får du at vide, hvad der er bedst at vælge, så du kan spare penge og undgå at betale for meget for forsikringen.

Hvad dækker elektronikforsikringen?

Har du brug for en lille reminder om, hvad elektronikforsikringen egentlig dækker, er dette forskelligt fra selskab til selskab, men If Forsikrings elektronikforsikring dækker eksempelvis følgende:

  • Pludselig skade i tilfælde af tab af telefon, eller hvis en person kommer til at hælde vand ud over din computer
  • Kortslutning, overspænding og lignende
  • Alvorlige funktionsfejl, som gør, at du ikke kan bruge apparatet til dets oprindelige formål
  • Pixelfejl på skærme, hvis fejlene er så alvorlige, at de ligger uden for producentens retningslinjer for, hvad der er acceptabelt

Nogle elektronikforsikringer dækker endvidere elektronik i form af for eksempel Ipads eller computere udlånt af dit barns skole eller af dit universitet, som bliver beskadiget i din varetægt. Forsikringen er desuden guld værd, hvis du taber den bærbare computer fra sofaen i forbindelse med et spændende spil eller en forstyrrelse fra dit yngste barn.

Vælg den billigste valgmulighed

Som nævnt findes der to valgmuligheder, når det kommer til tegningen af elektronikforsikringen. Du kan enten vælge at tilvælge forsikringen som del af din indboforsikring eller at tilkøbe den til det købte produkt i butikken. En undersøgelse foretaget af YouGov og Samlino viser i denne forbindelse, at hver tiende dansker køber en individuel elektronikforsikring. Dermed køber forholdsvis mange danskere forsikring på denne måde, men dem, der gør, burde kigge nærmere på tilvalg under indboforsikringen.

Flere undersøgelser viser nemlig, at det ikke nødvendigvis altid er en god idé at tilkøbe en elektronikforsikring i butikken, idet det ofte er billigere at købe forsikringen gennem indboforsikringen. Hvis du ligeledes er ejeren af en række af elektroniske gadgets, og du til hver af disse har købt en individuel forsikring, kan det komme til at koste dig mange penge. Til sammenligning vil indboforsikringen dække alle elektroniske produkter i hjemmet, så du kan komme til at spare flere tusinde kroner årligt ved at købe blot en forsikring. 

Undersøg markedet ordentligt

Overvejer du nu efter læsningen af denne artikel at skifte elektronikforsikring og undgå sælgernes lokkende salgstaler henne i butikken, gælder det om at undersøge forsikringsmarkedet grundigt. Find ud af, hvad du netop har behov for og gå ind på diverse sammenligningssider på nettet for at undersøge forsikringsselskabernes priser, hvad angår både indboforsikringer og elektronikforsikringer. I denne forbindelse kommer du måske endda i tanke om andre forsikringer, der trænger til et tjek, så udgifterne kan formindskes og forkælelsen muliggøres.