Forsinket fly – Erstatning og kompensation der ikke kræver forsikring

Forsinket fly

Har du nogensinde været ude at rejse, hvor dit fly har været forsinket?

Mange ved ikke, at man kan få økonomisk kompensation, hvis man ankommer mere end tre timer for sent til rejsedestinationen på grund af flyforsinkelse.

Rejsens længde afgør kompensationens størrelse

Der finde meget klare regler for, hvad du skal have af kompensation, hvis dit fly bliver forsinket. Det afgørende er rejsens længde:

  • Ved flyvninger på under 1.500 km har du ret til €250.
  • Ved flyvninger mellem 1.500 km og 3.500 km har du ret til €400.
  • Ved flyvninger over 3.500 udenfor EU har du ret til €600.

Det spiller ingen rolle i denne sammenhæng, om du selv er forsikret. Det spiller ligeledes heller ingen rolle, hvorvidt du er på dyr charterferie eller på billig afbudsrejse. Det vigtigste er, at du er ankommer mindst tre timer for sent. 

Enkelte undtagelser for kompensation

Det er aldrig dejligt at komme for sent afsted på den ferie, man måske længe har set frem til. Det kan være til stor frustration, at man skal starte ferien med lang ventetid i lufthavnen, og måske når man ikke alle de planlagte ting på ferien. Så kan det heldigvis være et fint plaster på såret med den økonomiske kompensation. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er i alle tilfælde, hvor reglerne om kompensation gælder.

I enkelte tilfælde kan du slet ikke få kompensation for forsinkelsen, selvom den overskrider de tre timer. Det drejer som om tilfælde, hvor helt særlige omstændigheder har været årsag til forsinkelsen. Hvis flyforsinkelsen for eksempel skyldes uvejr eller uvarslet arbejdsnedlæggelse, så bortfalder kompensationen.

Det vil dog aldrig koste dig noget at søge kompensation, selvom det måske skulle blive afvist.

Du kan også være berettiget til erstatning

Udover den økonomiske kompensation, så kan du også være berettiget til erstatning. I visse tilfælde skal flyselskabet tilbyde gratis mad og drikke, mens du venter – og hvis du er nødt til at overnatte på grund af det forsinkede fly, så skal flyselskabet også refundere dine omkostninger til eventuelle overnatninger samt transport til og fra hotel.

Din ret til at få erstatning for mad og drikke under ventetiden gælde hvis:

  • Dit fly er mindst to timer forsinket ved flyvninger under 1.500 km.
  • Dit fly er mindst tre timer forsinket ved flyvninger indenfor EU på mere end 1.500 km.
  • Dit fly er mindst fire timer forsinket ved flyvninger udenfor EU på mere end 3.500 km.

Når du står i selve situationen, så skal du huske at gemme alle kvitteringer på mad, drikke, transport og eventuelle overnatninger. Hvis du har krav på erstatning for dine udgifter, så er det vigtigt at have dokumentationen i orden.

Der kan altså være en del at hente, hvis dit fly er forsinket, når du kender dine rettigheder som forbruger. Sørg derfor altid for at undersøge mulighederne for erstatning og kompensation, hvis dit fly har været forsinket på rejsen.